Oven på sidste uges devaluering, der udløste hamstring blandt forbrugerne i Venezuela, meddelte Enhedslistens gode ven, Hugo Chavez, i går via sit ugentlige TV-show “Hello”, at militæret vil blive sat ind for at sikre, at butikkerne ikke sætter priserne op.
Venezuela har igennem en række år haft Latinamerikas højeste inflation og sidste år var den over 25%. Regeringens mål for 2010 er 22%, men mange uafhængige eksperter forventer at den snarere bliver op mod 35%.
Devalueringen medførte straks hamstring blandt forbrugerne, der forventer at priserne vil stige, hvilket regeringen afviser. Chavez har i stedet beordret militæret til at kontrollere, at butikkerne ikke sætter priserne i vejret og truer samtidig med, at butiksejere der bliver taget i at “spekulere”, risikerer at få beslaglagt deres butik.
Den slags metoder er prøvet mange gange før i Latinamerika uden held. Det typiske resultat er, at jo mere myndighederne rent faktisk prøver at kontrollere varepriserne, jo færre af dem finder man i butikkerne. F.eks. prøvede det brasilianske militær i årevis i 1970erne at dæmpe inflationen ved at fastsætte prisen for en ny bil. Resultatet blev, at det var umuligt at købe en bil uden at betale en “præmie” (penge under bordet). Et andet eksempel fra Brasilien var den såkaldte Cruzadoplan i 1986, der endte med at militæret måtte tvinge bønderne til at levere kvæg til slagterierne. På det seneste har Argentina oplevet effekterne af, at man ikke respekterer markedsmekanismerne. 2010 kan blive det første år nogensinde, hvor Argentina er tvunget til at importere oksekød.
Devalueringen er gennemført i håbet om at forbedre konkurrenceevnen, der har lidt under en kraftigt overvurderet valuta i årevis. Ifølge regeringen forventes devalueringen kun at medføre prisstigninger på 3-5%, hvilket der næppe er mange der tror på. Efter devalueringen er valutakursen for de fleste importvarer (man har nu et flerstrenget valutakursystem) 4,30 Bolivar for en USD. Kursen på det sorte marked er med sine 5,60 Bolivar noget ringere.
I det hele taget synes Hugo Chavez “socialisme for det 21. århundrede” i al væsentlighed først og fremmest at ligne det 20. århundredes (socialistisk/facistiske) økonomiske politik i mange latinamerikanske lande, hvor man også foretrak at styre økonomien med administrative tiltag, i stedet for at lade markedet klare sig selv. Resultatet kender vi. Latinamerika blev markant fattigere i forhold til resten af verden i 2. halvdel af det 20. århundrede.
Men Chavez regering står også overfor store udfordringer. Stigende kriminalitet, høj inflation og negativ økonomisk udvikling indebærer stigende utilfredshed. Fortsætter den nuværende udvikling er der en reel risiko for at regeringens flertal er i fare ved parlamentsvalget til september – forudsat at der bliver tale om et frit og fair valg, hvilket absolut ikke er sikkert.
Nu er det bestemt ikke kun lokal politik der har haft stor indflydelse på mellem og sydamerikas økonomiske situation — hverken i dag eller i det 20. århundrede. USA og firmaer fra USA har haft meget stor interesse i at destabilisere de sydlige økonomier — til sammenligning havde det faktisk meget stor positiv effekt på både Ruslands økonomi og (indtil Mao fik for stor indflydelse) på Kinas økonomi at lave administrative tiltag. Det samme kan siges om stort set alle europæiske land hvor inflation er blevet kontrolleret med administrative tiltag — f.eks. kartoffelkuren og fornyligt er det blevet forsøgt med bankpakkerne (det der reelt har været hensigten med det sidste skal jeg dog ikke forsøge at garantere).
@Frederik
Jeg er ikke helt sikker på, hvad du formålet er med din kommentar, men hvis den er et forsøg på at undskylde den førte økonomiske politik i Venezuela, er du på tynd is. At tillægge USA og amerikanske firmaer ansvaret for at en række latinamerikanske lande som f.eks. Argentina, Uruguay og Venezuela i anden halvdel af det 20. århundrede sakkede agterud økonomisk er der intet belæg for overhovedet. At man også i andre dele af verden til tider har ført en tåbelig politik gør jo ikke Chavez politik bedre.
Frederik, nu er der meget stor forskel på de reformer som blev gennemført i Sovjet, Kina, Danmark (og mange andre lande) og i Venezuela under Chavez. Administrative tiltag kan være godt og langt de fleste økonomer er enige om at begrænsede indgrib i økonomien er nødvendige (f.eks. monopol lovgivning). Men der er heller ikke nogen tvivl om at Chavezs administrative tiltag ikke falder i denne gruppe. Historie er fyldt med eksempler på hvad der sker når staten effektuere restriktioner på vare, vare situationen i østblokken er nok det bedste eksempel. Et andet og nyere eksempel er under riskrise i Asien i 2007-2008 hvor forskellige regeringer begyndte at indføre prislofter og eksport forbud. Disse indgreb medførte at ris bønderne skiftede afgrøde så de kunne tjene penge på en anden vare hvilket igen betød at ris produktionen faldt, hvilket igen førte til nye indgreb. Hvis du vil have et eksempel fra Venezuela så er der sket et drastiske fald i investeringerne i den venezuelanske oliesektor efter nationaliseringerne, hvilket på sigt vil ramme Venezuelas økonomi meget hårdt. Nu jeg langt fra ekspert i Venezuela, men jeg er sikker på at en anden her på sitet kan give en bedre analyse af de manglende investeringer i oliesektoren.
Chavez har nu haft magten så længe, og i lange perioder haft så store rådighedsbeløb, at han ikke længere kan skyde skylden på andre; det være sig USA eller naturen.