Enhedslisten viser igen deres forkærlighed for totalitære og udemokratiske regimer

I går blev der afholdt et “Alba-folkemøde” i København, hvor bl.a. Hugo Chavez og Evo Morales “optrådte”. Af Enhedslistens hjemmesider fremgår det, at man helhjertet bakker op om det “alternative” handelssamarbejde, der reelt består af Venezuela og en række forarmede “lydstater”. Heriblandt Cuba,  Nicaragua og Bolivia. Alle lande der enten er diktaturer, som Cuba, godt på vej til at blive det, som Venezuela, eller i overhængende fare for at blive det, som Nicaragua og Bolivia.

Plaket for folkemøde med ALBA lederneDet er imponerende, at enhedslisten helt åbenlyst ikke har lært noget som helst af historien. Lige som det med al tydelighed viser utroværdigheden i partiets markedsføring af sig selv som et demokratiets og menneskerettighedernes vogtere og de undertryktes hjælper. Sandheden er nok, at Enhedslisten ville optræde præcist lige så brutalt som en Castro eller en Hugo Chavez og træder enhver form for rettigheder under fode, hvis de fik magt, som de reelt har agt. Det er næppe undertrykkelsen af ytringsfriheden og den brutale forfølgelse af anderledes tænkende i Cuba der er blevet talt om. Ej heller Hugo Chavez stadig mere autoritære og totalitære styreform og den hastigt stigende kriminalitet eller galoperende korruption i Venezuela der har været emnet for deltagerne i arrangementet, med undertitlen  “et solidarisk og bæredygtigt alternativ”. Man har næppe heller berørt den anerkendelse og “solidaritet” som de deltagende statsledere har udtrykt med Irans præstestyre, eller talt om ofrene for Nicaraguas anti-abortlovgivning.

På Danmarks Radios hjemmesider kan man i en kort reportage fra mødet under overskriften “Chavez hyldet som rockstjerne” læse, at

Gulvet gynger og folket jubler, da den venezuelanske præsident, Hugo Chávez, træder frem på scenen i Valby Hallen.

Chávez taler denne torsdag ved et folkemøde sammen med en række fremtrædende politikere fra Latinamerika. Heriblandt den bolivianske præsident Evo Morales.

Da Chávez indtager talerstolen strømmer tilhørere og latinamerikanske flag frem fra de bageste rækker mod scenen under klapsalver, hujen og trampen.

At sammenligne Hugo Chavez med en rockstjerne synes meget passende. Der er nok nogenlunde lige så meget indhold, viden og forstand hos de forsamlede som i en gennemsnitlig popsang . Danmarks Radio skriver videre i deres dækning, at

Især fremkalder [omtale af] den pensionerede cubanske leder Fidel Castro og en opfordring til en ny venstrebølge i Europa store jubelbrøl.

At juble over en af Latinamerikas mest brutale diktatorer i det 20. århundrede, hvis regeringstid først og fremmest har været synonym med Cuba’s deroute fra en af regionens rigeste til en af dens fattigste lande, blodig forfølgelse af anderledes tænkende og homoseksuelle, og masseflugt ud af landet, tyder ikke på at realiter, fakta og sammenhæng spiller nogen stor rolle for holdningsdannelsen hos de tilstedeværende.

Det minder mest af alt om tidligere tiders dyrkelse af det sovjettiske imperium. Forhåbentlig går det på samme måde med Venezuela og ALBA som det gik med Sovjet og dets lydstater.

Mexikanske marinesoldater i timelang ildkamp med narkoganstere

Ifølge AP og Miami Herald stormede 200 mexikanske marinesoldater i går en lejlighed i et af de bedre boligkvarterer i Cuernavaca. Efter en længere ildkamp dræbte de den højest placerede kartel-leder indtil dato,  Arturo Beltran Leyva. Han asnes af eksperter for at have været en “bossernes boss”. Flere af Leyva’s livagter mistede livet ved samme lejlighed, mens 3 marinesoldater blev såret.

362-Mexico_Drug_War.sff.embedded.prod_affiliate.56
Arturo Beltran Leyva

Men selv om Arturo Beltran Leyva’s død sikkert er god til at skabe overskrifter og vil blive fremstillet som et bevis på at kampen mod kartellerne nytter noget, vil han nok hurtigt blive erstattet af en anden (den enes død er som bekendt den andens brød). Der er reelt intet der tyder på, at regeringen har succes med sin omfattende og brutale indsats mod de (mildt sagt) endnu mere brutale narkotika karteller.

Mere end 45.000 soldater er blevet sat ind mod kartellerne siden præsident Calderons indsættelse i 2006, mens mere end 14.000 mennesker er blevet dræbt i narkotikarelateret vold i samme periode.

Continue reading Mexikanske marinesoldater i timelang ildkamp med narkoganstere

Sebastián Piñera vinder 1. valgrunde, og er favorit til at blive Chiles næste præsident

Som  meningsmålingerne har peget på i lang tid, vandt  Sebastián Piñera. Med 98% af stemmerne optalt, står han til at få 44% , mens den nærmeste rival, tidligere præsident Eduardo Frei står til at få 30%. Dette er en marginalt større valgsejr end de fleste meningsmålinger havde forudsagt, primært fordi Marco Enríquez-Ominami fik et endnu bedre valg end forventet og fik 20% af stemmerne.

Piñera er i følge meningsmålingerne nu favorit til at vinde 2. valgrunde i januar, og dermed blive den første demokratisk valgte borgerlige præsident i Chile siden 1958.

Det er dog afhængig af hvordan især de der stemte på Marco Enríquez-Ominami, der opfattes som liggende til venstre for Frei, vil stemme ved 2. valgrunde. I følge AP afviste Marco Enríquez-Ominami søndag aften at stille sig bag Frei’s kandidatur, men meget kan ske frem til næste valgrunde. Ifølge meningsmålingerne vil en tilstrækkelig stor del af de der har stemt på andre venstrefløjs kandidater end Frei enten stemme på Piñera eller stemme blankt ved 2. valgrunde til at Piñera kan blive den samlede vinder.

Men ét er hvad man siger inden ens egen kandidat er slået ud, noget andet er hvad man siger bagefter. Meget vil afhænge af Frei’s evner til at mobilisere venstrefløjen. Noget han ikke har vist sig i stand til indtil videre.

Vi vender naturligvis tilbage til valget i Chile på et senere tidspunkt.

Optakt til præsidentvalget i Chile på søndag

På søndag, den 13. december afholdes 1. runde af det chilenske præsidentvalg. I tilfælde af , at ingen kandidater får over 50% af de afgivne stemmer afholdes 2. runde mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer til januar. Dette system er også kendt i flere andre lande i regionen, men er relativt nyt i Chile, hvor et system med 2 valgrunder kun har været praktiseret efter demokratiet blev genindført i 1990’erne.

Allende, Militærkup og Chiles dyre lærepenge.

At Chile med genindførelsen af demokratiet indførte et valgsystem med 2 valgrunder skyldes primært erfaringerne i forbindelse med Salvador Allendes tid som præsident 1970-1973, der som bekendt endte med militærkup og næsten 17 års diktatur under ledelse af general Pinochet.

I modsætning til den myte, som venstrefløjen altid har dyrket, havde Salvador Allende på intet tidspunkt flertallet af chilenerne bag sig. Havde man dengang haft et system med 2 valgrunder var han formentlig aldrig blevet valgt. Salvador Allende fik ved valget i 1970 36,6% af stemmerne, mens højrefløjens kandidat , Jorge Alessandri, med 35,3% af stemmer fik næsten lige så meget. Endelig fik Radomiro Tomic fra de Kristendemokraterne (et centrum-venstre parti) 28,1% af stemmerne.

Continue reading Optakt til præsidentvalget i Chile på søndag

Er Morales klare valgsejr begyndelsen til enden på demokratiet i Bolivia?

Ifølge exit-polls ved søndagens valg i Bolivia, ser den siddende socialistiske præsident Evo Morales ud til at vinde en klar sejr. Han kommer dermed ud af valget med et styrket mandat til fortsat “revolutionær” forandring af det bolivianske samfund.

Det er blevet antydet, bl.a. af Mary O’Grady i “The End of democracy” i WSJ, at Evo Morales regime ikke er demokratisk. Således beskriver hun ved udsigten til genvalg af Evo Morales:

“In fact, it will mark the official end of what’s left of Bolivian liberty after four years of Morales rule.”

Mens situationen i Bolivia og Honduras, og USA’s holdning til disse sammenlignes med ordene:

“While the U.S. and the Organization of American States have been obsessing over Honduras’s legal removal of an undemocratic president, Mr. Morales has been fortifying his narco-dictatorship. He’s also made friends with Iranian dictator Mahmoud Ahmadinejad, who will make another visit to La Paz tomorrow.”

moralesDet er måske her på sin plads at understrege, at der ikke er tvivl om, at Evo Morales har stor folkelig opbakning, hvilket Honduras afsatte præsident Zelaya ikke havde. Da sidstnævnte blev valgt i 2005 var det som en “normal” centrum-højre politiker. I løbet af 2008 ændrede han så radikalt politik, kom på kant med sit eget parti og endte som bekendt med at blive afsat, da han nægtede at følge højesterets afgørelse, men insisterede på at afholde en forfatningsstridig afstemning.

På visse områder kan det være relevant at sammenligne de to lande.  De er begge blandt de fattigste lande i Latinamerika, har nogenlunde samme grad af korruption og er begge karakteriseret ved stor forskel mellem rig og fattig. Derefter er det dog småt med lighederne.

Continue reading Er Morales klare valgsejr begyndelsen til enden på demokratiet i Bolivia?

Cubas regering anklages for racisme

En gruppe fremtrædende sorte amerikanere har for første gang offentligt fordømt det kommunistiske regime i Cuba og dets racisme. Deklarationen er underskrevet af 60 fremtrædende sorte amerikanere, heriblandt professorer, kunstnere og politikere samt Barack Obamas tidligere præst Jeremiah Wright.
Det er første gang siden Castros magtovertagelse i 1959, at organisationer og personer der “repræsenterer” sorte amerikanere kritiserer styret i Cuba.