Chavez suspenderer “rullende blackouts”, men kun i Caracas

Kun en dag efter, at regeringens elektricitetsminister, Angel Rodriguez,  havde meddelt, at man vil indføre “rullende blackouts” for at at rationere elforbruget, har Hugo Chavez i følge AP meddelt, at hovedstaden Caracas, hvor 10-15% af landets befolkning bor vil være undtaget. Andre dele af landet vil forsat blive ramt af planlagte timelange strømafbrydelser i de kommende måneder. Samtidig fyrede Chavez Elektricitetsministeren.

Sigende for Chavez stil og Venezuelas “kommando”økonomi, kunne han samtidig fortælle, at ministeren tog fyringen “som en soldat”. Chavez og regeringens afsky og manglende forståelse for hvordan markedet fungerer er da også grundlæggende ansvarlig for den nuværende krise i elektricitetsforsyningen.

Godt nok henviser regeringen til den usædvanlig lange tørke, der indebærer at vandstanden bag Guri Dæmningen, der leverer 70% af landets elektricitet er faldet til kritisk lavt niveau. Men det er ikke hele forklaringen. Priserne på elektricitet har siden 2003 ikke fulgt med den generelle prisudvikling, hvilket har været medvirkende årsag til at forbruget er steget kraftigt. Samtidig er der langt fra foretaget de nødvendige investeringer ligesom regeringens embedsmænd erkender, at nogle af de gas-og oliedrevne elværker kun delvist er i stand til at udnytte deres kapacitet på grund af manglende vedligeholdelse.

At holde priser på elektricitet kunstigt lave har til alle tider været et almindeligt anvendt “trick” i Latinamerikanske økonomier – ud over elektricitet gælder det for Venezuelas vedkommende også priserne på benzin, der er subsidierede. Det typisk anvendte argument mod at sætte priserne op er, at det vil skade de fattige – et temmelig problematisk argument (for at få glæde af lave benzinpriser er det jo en forudæstning, at man har en bil osv.).

Ofentligt ejerskab og/eller mangel på incitament leder også typisk til manglende investeringer og alt for mange ansatte, hvilket er tydeligt i Venezuelas tilfælde, både indenfor produktionen af elektricitet og ikke mindst i forbindelse med det statsejede olieselskab, der indtil Hugo Chavez kom til magten var et af de mest vedrevne olieselskaber i regionen, men sidenhen har været plaget af faldende effektivitet og manglende investeringer.

I stedet for at lade markedsmekanismerne sikrer for ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, forsøger man altså nu at rationere elforbruget, mens man truer shoppingcentre med bøder hvis de ikke sætter deres elforbrug ned og – som Chavez gjorde i efteråret – skælder ud på “de riges frås”. Et af tiltagene til at mindske elforbruget har været at begrænse de offentligt ansattes arbejdsdag, der herefter er fra kl. 8 til kl. 13. Det er de pågældende næppe kede af, ligesom dette næppe har den store effekt på Venezuelas økonomi.

Til gengæld viser den seneste tids hændelser med samtidig rationering af elektricitet og devaluering det absurde i den førte politik. En af de anførte formål med devalueringen af den venezuelanske Bolivar har været at styrke den indelandske konkurrenceevne og øge produktionen. Man må så spørge sig selv, hvordan man har tænkt sig, at det skal ske uden at elforbruget stiger – per dekret måske?

Published by

Niels Westy

Udlandskommentator ved Dagbladet Børsen Præsident i Akademiet for Fremtidsforskning Tidligere boet i Rio de Janeiro, Brasilien. Har gennem mere end 20 år skrevet og undervist om Latinamerika og Brasilien. Cand. polit