Opbakningen til præsident Dilma Rousseff styrtdykker

Ifølge analyseinstituttet Datafolha’s seneste måling er opbakningen til Dilma Rousseff i frit fald.

Siden sidste måling i begyndelsen af juni –  det vil sige før de store demonstrationer –  er andelen af adspurgte som mener at Dilma Rousseff klarer sig godt (Ótimo/bom) faldet med 27 procentpoint.

Samtidig er andelen som er meget negative (Ruim/Péssimo) steget fra 9 til 23 %.

Det er væsentligt at understrege, at målingen er foretaget efter Dilma’s to TV-taler og regeringens udspil, se også. Dette er den ringeste opbakning siden Dilmas indsættelse som præsident.

13180182

 

For personer med videregående uddannelse (21%), de rigeste (21%) og i byer med mere end 500.000 indbyggere ( 24%), ligger opbakningen under gennemsnittet. Blandt folk med korte eller ingen uddannelse (38%), i de nordøstlige stateter (40%) og i byer med mindre end 50.000 indbyggere (38%), ligger Dilma popularitet over gennemsnittet.

Det er nok for tidligt at sige noget om hvilke implikationer dette har for det forestående præsidentvalg i 2014. Men at Dilmas forsøg på at imødekomme den frustration, som sidste uges demonstrationer var udtryk for, må indtil videre konstateres ikke at virke. Hvad der for få uger siden så ud som et sikkert genvalg er måske ikke så sikkert længere?

Målingen er baseret på interviews med 4.717 repræsentative personer torsdag den 27. og fredag den 28 juni.

 

 

Opfølgning på sidste uges protester i Brasilien

Siden Dilma Rousseff i fredags annoncerede på direkte TV at hun ville mødes med repræsentanter for de protesterende er det gået stærkt.

Allerede mandag var hun igen i TV, denne gang for at annoncere en plan for forandring. Den indeholdt bl.a. forstærket kamp mod korruption, investeringer i sundhed og uddannelse samt forslag til reformering af det politiske system.

I dag har har kongressen vedtaget at 75 procent af de statslige indtægter fra den såkaldte pre-sal olieudvinding skal gå til forbedringer af uddannelses sektoren, mens 25 skal gå til sundhed.  Regeringen ønskede oprindeligt – og fortsat – at 100 procent af indtægterne skal gå til uddannelse.

Det skal understreges at øgede midler til uddannelse og sundhed allerede var på dagsorden inden protesterne.

Formentlig kan man også se frem til ændringer i valgsystemet, således at denne proces bliver mere transparent. Som valgsystemet er indrettet i dag er det f.eks. ikke muligt at stille op som uafhængig kandidat til hverken nationale, regionale eller lokale valg. Oprindeligt var tanken fra Dilma og regeringens side vist, at man ønskede at vælge en særlig grundlovsgivende forsamling, som alene skulle udforme forslag til de dele af grundloven som omhandler valg af repræsentanter til de lovgivende forsamling. Dette udløste straks kritik fra flere sider, for i lidt for høj grad at minde om hvad man tidligere har set i bl.a. Bolivia under Evo Morales.

Nu peger meget på at brasilianerne skal til folkeafstemning om ændringer i grundloven til oktober.

PEC 37 nedstemt

En klar sejr synes at have været, at tillæg 37 (PEC 37) til forfatningen i dag blev nedstemt med overvældene flertal. Kun 9 stemte for. Blandt de som stemte mod var flere som oprindeligt havde været med til at udforme PEC 37. Flere senatorer har da også i dagens aviser henvist direkte til demonstrationer, når de skulle forklare deres modstand mod forslaget.

Forslaget gik ud på at fjerne den offentlige anklagemyndigheds (Ministerio Publico), for selv at initiere og udføre efterforskning. Dette er af mange blevet opfattet som en klar svækkelse af mulighederne for at efterforske mulig korruption og magtmisbrug på statsligt og delstatsligt niveau.

Demonstrationerne fortsætter, men med formindsket styrke.

Demonstrationerne har været langt mindre siden torsdag. I forbindelse med dagens fodboldkamp mellem Brasilien og Uruguay, forventes dog igen demonstrationer, ikke mindst i Bela Horisonte, hvor kampen spilles.

 

Kaos i Brasilien

Som det er de fleste bekendt, har Brasilien den seneste uge oplevet de største demonstrationer i 20 år. Det startede som en protest mod en annonceret stigning på billetpriserne i den kollektive trafik (ca. 50 øre). Bag disse demonstrationer står en bevægelse, Movimento Passa Libre (MPL), som ønsker “gratis” kollektiv transport. Det er der kun få der bakker op om.

Prisstigningerne i sig selv er en mindre ting. Priserne i bl.a. Rio de Janeiro og São Paulo justeredes sidste gang for næsten halvandet år siden, og der var reelt kun tale om en delvis korrigering i forhold til den mellemliggende inflation. Til gengæld har der i årevis været stor utilfredshed med kvaliteten af det kollektive transportsystem.

MPL udspringer af den brasilianske venstrefløj. Selv om det er en NGO uden direkte forbindelse til politiske partier, er det ikke uvæsentligt, at den bl.a. har forbindelse til PSOL (Partido Socialismo i Liberdade). PSOL opstod i 2004, efter en række senatorer  ekskluderes af PT, fordi de stemte imod en pensionsreform. Bevægelsen har dog internt problemer med de i som er knyttet til politiske partier, og de som ikke er.

13170344

Indtil den 13. juni var  folkeopinionen i bl.a. São Paulo bestemt ikke i nævneværdig grad med MPL, Episoder med vandalisme og irritation over demonstranter som blokerede for en i forvejen håbløs for trafikken i byen, lagde en markant dæmper på opbakningen. Det ændrede sig efter den 13. juni. Frem til den 18. juni stiger opbakningen fra 55 % til 77 %.  Overdreven af politiet den 13. juni, uden at skelne mellem fredelige demonstranter og de mere militante grupper som stod for hærværk, vold og vandalisme, er angivet som helt afgørende.

Herefter eksploderede antallet af deltagere i demonstrationerne, som kulminerede i torsdags, da mellem 1 og 1,2 mio. mennesker gik på gaden i hele Brasilien.

Det handlede ikke længere kun om priserne på busbilletter, men om langt mere. Retten til at demonstrere fredeligt, høje skatter uden modsvarende offentlige serviceydelser, omfattende korruption i det politiske system, manglende lighed for loven, ringe skole- og sundhedsvæsen osv.

Middelklassen har fået nok.

Det er alt overvejende middelklassen som demonstrerer. Det fremgår af analyseinstituttet Datafolha’s tal, indsamlet under torsdagens demonstrationer i São Paulo.

Mens ca. 1/3 af indbyggerne i São Paulo hun har grundskole eller mindre, udgjorde de kun 2 procent af demonstranterne. Til gengæld havde næsten 4 ud af 5 af deltagerne en videregående uddannelse (over gymnasieniveau). blandt den almindelige population er det kun hver fjerde som har en uddannelse over “ungdomsuddannelses-niveau”.

Nok så interessant er måske, at kun hver fjerde af de demonstrerende støtter MPLs målsætning om gratis offentlig transport.

13161186

At der er tale om demonstrationer vendt mod det politiske system (den politiske klasse), fremgår tydeligt når man spørger om holdningen til mulige præsidentkandidater hos de demonstrerende. Præsident Dilma Roussef, som trods et fald i popularitet de seneste måneder – primært drevet af den stigende inflation, og en fortsat stagnerende økonomi- fortsat har stor opbakning i befolkningen, er ikke populær blandt de demonstrerende. Kun 10 procent peger på at de vil stemme på hende, mens hun i den seneste meningsmåling bakkes op af 40 procent af vælgerne i i Sao Paulo. Til gengæld peger 30 procent af de demonstrerende på, at de ville stemme på præsidenten for forfatningsdomstolen, Joaquim Barbosa.

Det er også tydeligt at PT ikke er populært blandt de demonstrerende. Mens 32 procent af indbyggerne i São Paulo angiver PT som det foretrukne parti, er det kun 6 procent af de protesterende. Til gengæld udgør de som angiver at de intet parti har som deres foretrukne blandt demonstranterne overvældene. Mens ca. hver anden blandt befolkningen generelt angiver ikke at have præferencer, gælder det næsten 3 ud af 4 af de demonstrerende.

Man har også spurgt demonstranterne en række holdningsprægede spørgsmål, og heraf fremgår at den gennemsnitlige demonstrant bedst kan karakteriseres som langt mere liberal end befolkningen generelt, og noget mere venstreorienteret.

 

131721184

22 procent af demonstranterne opfatter sig selv som venstreorienterede, og 14 procent opfatter sig som centrum-venstre orienterede. De som opfatter sig som tilhørende centrum udgør 31 procent, . Endelig opfatter 10 procent sig som højreorienterede og 11 procent opfatter sig selv som centrum-højre orienterede.

Dette skal holdes op mod at vælgerne i São Paulo fordeler sig på 14% som anser sig selv for venstreorienterede og 10% som centrum-venstre orienterede. Kun 24 procent opfatter sig som tilhørende centrum, mens 14 procent opfatter sig selv som centrum-højre orienterede og 20 % som højreorienterede.

Givet at mere end 80 procent af de protesterende er under 35 år og for en stor dels vedkommende fortsat studerer, bør det ikke overraske.

 

Præsident Dilma Roussef’s tale – gammel vin på nye flasker  

Fredag aften, lokal tid, holdt præsident Dilma Rouseff en kort tale på TV. Modtagelsen har været blandet. Kort fortalt var budskabet,  at “vi lytter og vil mødes med lederne for demonstrationerne” (hvem det så er). Men samtidig blev det slået fast, at man ikke vil acceptere mere hærværk, vold og vandalisme (og der har været en del). Derudover lovedes reformer, bedre kollektiv trafik, flere midler til uddannelse osv. Langt hen af vejen en gentagelse af løfterne op til det seneste præsidentvalg.

Flere passager i talen er allerede blevet tolket som en venstredrejning som kan mindre lidt om Venezuela og Bolivia. Herunder talen om at indrage folkelige bevægelser og import af udenlandske læger, hvilket er synonymt med læger fra Cuba.

Hvorom alting er, vil talen næppe i sig selv få demonstrationerne til at stoppe. Det kan til gengæld fortsat vold og hærværk.

Militærets efterretningstjeneste har advaret om at protesterne kan eskalere, mens andre har peget på at fortsat vold, vandalisme – og plyndringer – som man så fredag aften i Rio de Janeiro, i sig selv kan få demonstrationerne til at gå i sig selv. På den måde kan afslutningen vise sig at være resultat af vold blandt de demonstrerende ( der har allerede været flere tilfælde af interne slagsmål blandt demonstranterne). Der skal ikke mange flere scener til af plyndringer og vandalisme, for at stemningen kan skifte markant hos det “tavse flertal”. Kun tiden vil vise, hvem som får ret.

Vi følger selvfølgelig udviklingen her på bloggen.

 

Chile vil betale mødre for at føde flere børn

The Economist har i sit seneste nummer to historier om den faldende befolkningstilvækst i Latinamerika. Den ene omhandler et forslag fra den chilenske regering, hvorefter kvinder vil blive kontakt belønnet for at føde flere end 2 børn. Det 3. barn vil indbringe ca. 1150 kroner, det 4. barn ca. 1700 kroner. Derefter vil man modtage ca. 2300 kroner for hvert barn man derudover.

Baggrunden er at fertilitetsraten er faldet til 1,8 barn per kvinde i den fødedygtige alder. Hermed har man sammen med Brasilien regionens laveste fertilitet. Jeg skrev om det sidste år, se her .

brazil_economistMed den lave fødselsrate er det på sigt ikke muligt at opretholde det nuværende befolkningstal, samtidig med at andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder vil falde. Frygten er at, med mindre man øger arbejdsudbuddet vil det ikke være muligt for kommende generationer af pensionister at opnå en rimelig levestandard.

Det er jo en diskussion som vi også kender fra vores del af verden. Man kan dog stille spørgsmålstegn ved hvor alvorligt problemet er i Chile, givet at de har en privat pensions-system, hvor folk selv sparer op. Problemet er i hvert fald en del mindre end i lande som i højere grad end Brasilien lover sine borgere at de til enhver tid beskæftigede vil betale deres pension. Det kender vi fra Europa, og det er tilfældet i flere andre latinamerikanske lande.

At pensionsbetalinger allerede i dag lægger beslag på en absurd stor del af den brasilianske stats indtægter skyldes dog ikke det faldende fødselstal, men derimod de absurd høje pensioner til tidligere offentligt ansatte. Et system som fungerede da den offentlige sektor var relativt lille og levetiden begrænset.