Det kan forkommer som noget af et paradoks, at Venezuelas regering i dag annoncerede, at man som led i rationeringen af elektricitetsforbruget vil gennemføre planlagte el-afbrud i de kommende måneder, med tanke på den store produktion og eksport af olie. Grunden er, at 70% af landets elektricitet stammer fra vandkraft, nærmere bestemt fra Guri dæmningen, der bruger vand fra Caroni floden. Blandt andre tiltag er, at man forkorter arbejdsdagen for offentligt ansatte. Regeringen angiver usædvanlige vejrforhold og manglende nedbør som den væsentligste rsag, mens oppositionen peger på manglende effektivitet og manglende investeringer de seneste 11 år – hvilket vi har skrevet om før, se bl.a. her.
Day: January 12, 2010
Chile er nu medlem af OECD
Her mindre end en uge før 2. runde af præsidentvalget, blev Chile i går, som det første sydamerikanske land, medlem nr. 31 af OECD. Man kan sige, at optagelsen er en anerkendelse af den Chilenske model. Der er sket meget, siden Chile ramte bunden i midten af 1970erne, efter årtiers fejlslagen (protektionistisk og statscentreret) økonomisk politik, kulminerende med det fejlslagne socialistiske eksperiment under Salvador Allende og det efterfølgende militærkup.
De økonomiske reformer fra 2. halvdel af 1970erne og frem, har gjort Chile til Sydamerikas mest dynamiske og åbne økonomi. Ifølge Fraser Institute er Chile verdens 5. frieste økonomi, kun overgået af Hong kong, Singapore, New Zealand og Schweitz. De økonomiske reformer kombineret med genindførelsen af demokrati, en succesfuld bekæmpelse af fattigdommen i landet og lav korruption har indebåret, at Chile i dag er regionens mest stabile og velstående land. Og reelt det eneste land i Latinamerika, der forventes at blive et egentlig I-land indenfor en overskuelig tidshorisont.