Category: Niels Westy

Europa-Parlamentet fordømmer skarpt Cuba’s kommunistiske regime

På baggrund af Orlando Zapata Tamayo tragiske død efter 85 dages sultestrejke, fordømte Europa Parlamentet i går torsdag den cubanske regering. Samtidig antydede Spaniens socialistiske regering, at man foreløbig ikke vil arbejde for at forbedre forholdet mellem Cubas kommunistiske regime og EU, hvilket ellers var planen. Fordømmelsen blev vedtaget med et overvældende flertal på 509 mod 30.

Også i går torsdag blev Guillermo Fariñas, der indledte sin sultestrejke samme dag, som Orlando Zapata Tamayo døde, kørt på hospitalet efter han kollapede oven på 16 dage, hvor han har nægtet at indtage mad og væske – se også vores indlæg i går.

Parlamentets resolution fordømmer både, at det cubanske regime lod Zapata dø, og dets generelle behandling af politiske dissidenter, der med parlamentets ord er fængslet for “deres idealer og fredelige politiske aktiviteter”. Yderligere opfordrer parlamentet til at EUs institutioner aktivt indleder en struktureret dialog med det cubanske civilsamfund og tilbyder sin betingelsesløse støtte til en fredelig proces frem mod demokrati og frie valg, noget Cuba ikke har haft siden 1948.

Og hvad var så reaktionen fra Danmarks Radio og ikke mindst P1’s “Orientering Udefra”? Indtil videre larmende tavshed. Går man ind på Orientering Udefras hjemmesider, glimrer disse ved et totalt fravær af historien om de sultestrejkende politiske fanger. I wonder why?

Til gengæld er det en historie der fylder rigtigt meget i mange medier i Latinamerika, hvor synet på Cuba, i den del der oplever en reel demokratisk udvikling ændrer sig hastigt i disse år. Man kan kun håbe på, at også redaktionen på P1’s Orientering udefra en dag vågner op af deres revolutionsromantiske drøm og ser hvor i Latinamerika fremtiden, inklusiv de fundamentale menneskerettigheder, vi tager for givet, ligger. Et lille tip herfra, det er hverken i Havanna eller Carracas.

Præsidentvalg i Brasilien: Når “neoliberalister” er socialister og socialister er “statskonservative”

Når brasilianerne til efteråret vælger ny præsident, sker det efter 8 år med den fantastisk populære Lula, der ikke kan genopstille, ved magten. Da PT ikke har flertal i de to kamre, har hans evne til at regere primært været  baseret på en alliance mellem hans eget socialistiske PT (Partido dos Trabalhadores) og Brasiliens største parti, det (i mangel af mere præcis betegnelse) socialdemokratisk-statskonservative PMDB (Partido do Movimento Democrático Brasileiro). Det er samtidig en markering af, at uanset om man har haft militærdiktatur eller demokrati, så eksisterer der en grundlæggende og bemærkelsesværdig kontinuitet i den faktisk førte politik i Brasilien op igennem det meste af det 20. århundrede og frem til i dag. De reformer der gennemførtes i 1990erne brød ikke afgørende med en politisk og økonomisk model, der har rødder tilbage til det 19. århundrede, og som udgør fundamentet for skriftende regeringers førte politik.

Luiz Inácio Lula da Silva
Luiz Inácio Lula da Silva

I DR2 Udlands indslag onsdag den 3. marts om “Lulas efterfølgere” blev det også korrekt fremhævet, at der kun var “venstreorienterede” kandidater, hvorfor det forholdt sig således og hvorfor man ikke finder “højreorienterede” kandidater i feltet af mulige kandidater var dybest set en omgang sludder for sladder om at højreorienteret var synonym med de tidligere militærregeringer i perioden 1964-1985. Opdelingen af den observerede politiske virkelighed i en højre- venstreakse har altid været et problem, og det er det ikke mindst i en brasiliansk virkelighed. for spørgsmålet er om der nogensinde har eksisteret en sådan i Brasilien.

Continue reading Præsidentvalg i Brasilien: Når “neoliberalister” er socialister og socialister er “statskonservative”

Tema om Brasilien i DR2 Udland II – fremragende indslag tirsdag om Brasiliens økonomi

Efter en lettere problematisk start på DR2 Udlands tema om Brasilien, der gav bange anelser, var fortsættelsen tirsdag aften intet mindre end fremragende. Kort, præcist og informativt. Til de der interesserer sig for Latinamerika i almindelighed og Brasilien i særdeleshed, men ikke fik set aftenens udsendelse, kan jeg kun opfordre til at få den set så hurtigt som muligt. Læs mere her, og  se indslaget her (indslaget starter 12.20 inde i programmet).

Som der bliver gjort opmærksom på er Kinas rolle som aftager af brasilianske eksportvarer af stor betydning. Lidt et paradoks, at den økonomiske vækst der har været under den nuværende præsident Lula i den grad skyldes eksport af primærprodukter til især ét land. Paradoksalt fordi Lula kommer ud af en tradition hvor eksport var udnyttelse, og målet var uafhængighed og selvforsyning. Godt nok var det dengang USA der var det onde dyr i åbenbaringen, men det kan Kina naturligvis nå at blive endnu (og bliver det formentlig hvis – eller rettere – når Kina i løbet af nogle år har en signifikant højere levestandard end Brasilien.

Tema om Brasilien i DR2 Udland i denne uge – og det ser ikke godt ud

DR2 Udland har i denne uge Brasilien som tema. Baseret på det første indslag mandag om Brasilien som stormagt, kan man kun frygte hvor meget sludder man vil nå at få sagt i løbet af de kommende dag. Således annoncerede man temaet med udtryk som at Brasilien “stormer fren” og at det nu er den 8. største økonomi. Det første er mildt sagt en sandhed med modifikationer, det sidste er der ikke noget nyt i. Brasilien var også blandt de 10 største økonomier i verden i 1960, (kilde: nationmaster). Sammenholder vi det med at den relative velstand i Brasilien i forhold til USA er på niveau med hvad den var i begyndelsen af 1960erne, se nedenstående figur, bør det vist nok mane til forsigtighedfør man går i gang med superlativerne. Faktum er nemlig at Brasiliens vækst og udvikling set over de seneste 50 år snarere tegner billedet af et land med en moderat vækst, der langt fra har forstået at udnytte sit potentiale.

kilde: wolrd Penn Tables 6.3
kilde: world Penn Tables 6.3

Continue reading Tema om Brasilien i DR2 Udland i denne uge – og det ser ikke godt ud

Hugo Chavez beskylder oppositionen for at sabotere elforsyningen

At demokratiet har det skidt i Venezuela er ikke nogen nyhed. Misbrug af offentlige midler, lukning af kritiske medier og brug af vold mod fredelige demonstranter har længe været normen. I søndags gik Hugo Chavez så skridtet videre og anklagede “borgerskabet” og oppositionen for at stå bag sabotage af landets elforsyning, og dermed været skyld i de massive problemer med elektricitetsforsyningen. Chavez fremkom med sine anklager  i søndagens udgave af hans ugentlige TV-program “Alô Presidente”. I vanlig stil blev der ikke præsenteret skyggen af bevis for påstandene, der naturligvis straks blev afvist af talsmænd for oppositionen.

Ifølge Chavez er sabotagen del af en veltilrettelagt plan for at vælte ham, men som han beroligende kunne tilføje – “hvis elforsyningen skulle bryde sammen vil det ikke være ham der “falder”, men derimod “borgerskabet””.  Med andre ord er risikoen stor for at venezuelanerne hænger på Chavez, uanset om de så ønsker ham eller ej. Continue reading Hugo Chavez beskylder oppositionen for at sabotere elforsyningen

Mangueira lukker sambaskolernes optog

Så er karnevalsoptoget i Rio de Janeiro overstået, og det sluttede med Mangueira – Et slideshow med billeder fra deres optog kan ses her. Det er næppe muligt for en kølig nordbo helt at forstå hvor stort og hvor meget det årlige karneval fylder i mange “cariocas” (det kalder man folk fra Rio de Janeiro) liv. Det nærmeste jeg kan komme i en sammenligning er julen herhjemme (som en brasilianer til gengæld vil have svært ved at forst omfanget af ). Sjovt nok er begge traditioner formelt bundet op til kristendommen, men ligesom juletræer og hjerteklip, flæskesteg og rigelig med mjød ikke har meget med Jesus at gøre, har karnevalet i Brasilien (i dets mange former) ikke meget med den katolske kirke at gøre – hvilket vist er åbentlyst når man ser videoen fra årets karneval nedenfor

Karneval 2010

Og som det fremgår af den lille film om karnevalet i Rio de Janeiro i 1955, er der sket ikke så lidt siden

og i 1955

Det meste af Rio’s karneval foregår forøvrigt i klubber. Hvis nogen derfor skulle finde på at tage til karneval i Brasilien og ønsker “smæk for skillingerne”, vil jeg anbefale at man tager til El Salvador i Bahia i stedet, – her foregår det hele udenfor.

Til gengæld er det altid anbefalelsesværdigt at besøge en af Rio’s sambaskoler når de “øver”. Især vil jeg anbefale Salgueiro, der efter min mening har det bedste slagtøj. På mange måder kan et sådan besøg være en større oplevelse end selve karnevalet. For her får man en lidt større forståelse for hvor stort karnevalet er, også resten af året.

TeknoChile og vejen til den 1. verden

Der er god grund til (igen) at holde et vågent øje på udviklingen i Chile. Landets nyvalgte borgerlige præsident (første gang siden 1958 at chilenerne har valgt en sådan), Sebastián Piñera, præsenterede i den forgangne uge sit hold af ministre, der kan karakteriseres ved tre ting:

1. De er primært valgt ud fra deres faglige viden.

2. Der er bemærkelsesværdigt få ministre der kommer fra partierne bag Sebastián Piñera’s valgsejr.

3. Et meget stort antal af de nye ministre er uddannet på nogle af verdens bedste– det vil sige private amerikanske – universiteter.

Denne måde at vælge ministre kan næppe ligge længere væk fra vores eget system, hvor normen er at ministre ikke har noget kendskab til det område de skal arbejde med (også ”de tunge” økonomiske ministerier) og til andre tider på trods af relevante uddannelser næppe ville kunne få beskæftigelse på ”normale” vilkår i det ministerium de skal lede (gælder bl.a. en tidligere skatteminister i en af Anker Jørgensen regeringerne).

Continue reading TeknoChile og vejen til den 1. verden

Laura Chinchilla (det hedder hun altså) vinder præsidentvalget i Costa Rica

I søndags vandt den 50-årige tidligere vicepræsident, Laura Chinchilla,  præsidentvalget i Costa Rica med et overvældende flertal. Hun afløser nobelprisvinderen Oscar Arias. Som med så meget andet er der ikke noget opsigtsvækkende ved valget. Det var ventet, at hun ville vinde og videreføre den dominans, som Costa Rica’s socialdemokrater (National Liberation Party) har haft i mange år.

Costa Rica udmærker sig ved ikke at have noget militær – det blev afskaffet i 1949, og er ellers kendt for at forfølge “skandinaviske (socialdemokratiske) idealer” og lægge vægt på bløde værdier så som økologi, klima og sociale tiltag, hvilket på mange måder har gjort landet til alverdens menneskevarme Ngo’ers ynglings mellemamerikanske land.

Og det må da også siges. at Costa Rica i et halvt århundrede har været noget så usædvanligt som et stabilt demokrati i en region, hvor det først er blevet normen indenfor de seneste 20 år. Samtidig er Costa Rica (endnu) Mellemamerikas rigeste land. Panama der i disse år oplever meget høje vækstrater og kan muligvis overtage denne post indenfor få år hvis denne tendens fortsætter. Continue reading Laura Chinchilla (det hedder hun altså) vinder præsidentvalget i Costa Rica

Tidligere allierede kræver at Hugo Chavez træder tilbage

En gruppe af Hugo Chavez tidligere allierede, der bl.a. var med til at skrive Venezuelas nuværende forfatning, opfordrede i mandags i lokale medier præsidenten til at træde tilbage, fordi han har mistet sin legitimitet. Gruppen der går under navnet “Pólo Constitucional”, består af nogle af Chavez tidligere ministre, kollegaer i militæret og parlamentsmedlemmer – bl. a. tidligere udenrigsminister Luis Alfonso Davila, tidligere forsvarsminister Raúl Isaías Baduel, Hermann Escarra, der var en af hovedmændene bag forfatningsændringen for et par år siden, samt Yoel Acosta og Jesus Urdaneta, der støttede Chavez mislykkedes militærkup i 1992 .

chavez_palaciodemiraflores_Efe_use

Opfordringen til Chavez om at træde tilbage er udsendt “For at spare dette land for flere lidelser, såsom dem, der forekommer nu”, som det hedder. Gruppen anklager samtidig Chavez regime for at være “autokratisk og totalitært” og skabe et klima af intolerance og had, med sin aggressive retorik. Derudover kritiseres Chavez og regeringen for at ligge under for udenlandsk indflydelse (Cuba).

Gruppens erklæring afsluttes med en opfordring til respekt for privat ejendomsret og politisk pluralisme.

Brasilien og den væmmelige liberalisme.

The Economist bringer i denne uge en artikel om Brasiliens problematiske forhold til økonomisk frihed – “Liberalism in Brazil – The almost-lost cause of freedom”. Artiklen indledes med et citat af en af Brasiliens få åbentlyse liberale (i europæisk forstand) økonomer, den nu afdøde Roberto Campos, – der fik tilnavnet “Bob Fields”, der citeres for

at bekende sig til liberalisme er lige så langt ude, som at dyrke sex i fuld offentlighed i Brasilien

Roberto Campos, der i 1950erne var med til at etablere Brasiliens udviklingsbank og i perioden 1964-1967, som planlægningsminister, forsøgte at reformere brasiliansk økonomi så meget i retning af en mere markedsorienteret økonomi som det nu var muligt var en af de meget få brasilianske økonomer der åbentlyst bekendte sig ikke kun til økonomisk liberale, men også politisk liberale ideer. Således forsvarede han åbentlyst sin kollega, den venstreorienterede økonom Celso Furtado, da militæret i 1968 var ude efter ham. Lige som han advarede mod militærets økonomiske politik fra dette år og frem, hvor han mente, at kortsigtet vækst ofrede mulighederne for en langsigtet økonomisk vækst, hvilket han fik fuldstændig ret i. Men ” “Bob Field” var også en fremmed fisk, med sin åbenlyse begejstring for frie markeder. Den grundlæggende forestilling i Brasilien har siden oprettelsen af republikken i 1889 været “dirigisme” – og en enorm indflydelse fra den franske positivisme. Hvis man skal forklare forskellene mellem militærets forestillinger under deres regeringstid fra 1964 til 1986 og den grundlæggende forestilling hos den nuværende regering under den umådeligt populære Lula, ligger den først og fremmest i forhold til hvilke grupper i samfundet man prøver at tilgodese – på det økonomiske plan er forskellene ubetydelige. Troen på at man kan planlægge sig til vækst og velstand overgås kun af mistroen til det frie marked.

Continue reading Brasilien og den væmmelige liberalisme.