Peru er igen på vej til at blive verdens største producent af kokain

Frem til 2 halvdel af 1990erne var Peru verdens største producent af kokain, hvorefter Colombia fra 1997 overtog denne placering. Nu ser det ud til, at Peru igen er ved at opnå æren af at være verdens største producent. Udviklingen dækker over, at der har været et drastisk fald i det dyrkede areal i Colombia siden slutningen af 1990erne (faldet er på ca. 60%), mens der er sket en fordobling  i Bolivia  og en stigning på ca. 33% i Peru, se figur 1. Det samlede areal i de tre lande er godt nok faldet med ca. 28% siden år 2000, men stigende produktivitet har stort set opvejet dette fald. Udbyttet per hektar i Colombia er for eksempel steget med ca 3/4 i samme periode. Ifølge United Nations Office on Drugs and Crime (UNODC) er det samlede udbud på gadeplan (svagt) faldene, da myndighederne de senere år har beslaglagt en større andel af produktionen før den nåede frem til forbrugerne, se figur 2.

Figur 1. Coca dyrkning, samlet areal, 1998-2008, kilde UNODC 2010
Figur 1. Coca dyrkning, samlet areal, 1998-2008, kilde UNODC 2010
Figur 1. produktion 1998-2008, kilde UNOCD 2010
Figur 2. produktion 1998-2008, kilde UNODC 2010

I sin seneste rapport, der blev offentliggjort i sidste uge, lægger UNODC netop vægt på myndighedernes indsats mod produktion og smugling af kokain. Denne indsats har dog næppe mere end marginal betydning for forbrugsudviklingen. Således er forbruget steget i bl.a. Europa, mens der længe har været en faldende trend i USA i forbruget af en række illegale rusmidler. I rapporten fremhæves, at prisen på kokain næsten er fordoblet i USA fra 2007 og frem (ved konstant renhed), hvilket er resultatet af bl.a. de fortsatte kampe i Mexiko – og alt andetlige har det naturligvis betydning for det samlede forbrug, men… Samtidig viser udviklingen i prisen på f.eks. metamfetamin, der er mere end halveret de senere år, mens forbruget desuagtet er faldet, (se også figur 3 og 4), at der under alle omstændigheder ville have været et fald, idet den langsigtede trend i USA igennem det seneste ør har været at efterspørgslen har været vigende på en række illegale rusmidler.

Figur 3. prisudvikling i USA for metamfetamin, kilde UNOCD 2010
Figur 3. Prisudvikling i USA for metamfetamin, kilde UNODC 2010

På samme måde som præsident Calderon og Mexikos optrappede kamp mod kartellerne i Mexiko nok har reduceret mængden af kokain der kommer ind på det amerikanske marked – en “succes” der dog er sket på bekostning af mere end 20.000 menneskeliv i løbet af de sidste par år – og påvirker kartellernes indtjeningsmuligheder, har den amerikansk støttede indsats i Colombia siden 1990erne reduceret karteller og terrororganisationers (FARCs) indtjeningsmuligheder i Colombia.

Figur 4. Andel af befolkningen i USA over 12 år, der har anvendt metamfetamin det seneste år, kilde UNOCD 2010
Figur 4. Andel af befolkningen i USA over 12 år, der har anvendt metamfetamin det seneste år, kilde UNODC 2010

Problemet er bare, at ligesom den trafik der tidligere gik gennem Meksiko nu synes at blive omdirigeret til en række mellemamerikanske lande, er produktionen i Colombia ved at blive udskiftet med produktion i Peru og Bolivia. Og mens indsatsen i Colombia (set fra colombiansk side) har haft den primære gevinst at knække FARC, har det til gengæld forøget indtægtsmulighederne for en anden af regionens terror organisationer, nemlig Peru’s “Lysende sti”, der igen operer i Peru – først og fremmest takket være indtægter fra produktionen af kokain, se nedenstående nyhedsklip fra det engelske AllJazeera.

Der synes at være mere end et gran sandhed hvad The Economist i deres seneste nummer citerer en mexikansk topembedsmand for, nemlig  at, “Indtil det bliver legaliseret, er det bedste man kan opnå, at gøre det til en andens problem”.

Det er naturligvis ikke sådan UNODC ser på det, – man saver jo ikke den gren over, man selv sidder på.

Helt absurd bliver det naturligvis, når man på en og samme gang forstærker indsatsen mod udbuddet af illegale rusmidler, mens man samtidig “bløder op” i tilgangen til brugerne. Sidstnævnte kan der være mange gode grunde til ud fra medicinske og sociale hensyn, men hvis formålet er via politiindsats og lovgivning at mindske brugen af rusmidler, er effekten nogenlunde det modsatte. Ved at mindske undertrykkelsen af brugerne og øge indsatsen mod sælgerne flytter man den fulde risiko over på udbudsiden. Sidstnævnte indebærer at den potentielle profit (for de der kan holde sig udenfor lovens lange arm) øges, ligesom det må forventes at påvirke korruptionen negativt i de involverede lande. En pointe som bl.a. den højt respekterede Mary O’Grady fra Wall Street Journal har peget på, se for øvrigt også klippet nedenfor, hvor Mary O’Grady taler om de metoder CIA har promoveret i Peru, og konsekvenserne af disse.

Med tanke på at dekriminalisering promoveres som en løsning både i Europa og Latinamerika, hvor fortalerne – bl.a. tidligere præsident Fernando Henrique Cardoso, eksplicit samtidig promoverer en øget indsats mod udbudsiden er der grund til at tro at de negative effekter af den førte narkotikapolitik i forhold til borgere der ikke ellers er involveret enten som sælger eller bruger vil øges og ikke mindskes. Dekriminalisering af forbrug har således kun marginal effekt for stoffernes kvalitet og pris, hvor sidstnævnte er afgørende for omfanget af den berigelseskriminalitet der følger af  stofafhængiges behov for at finansiere deres forbrug. Samtidig vil alle de omkostninger, både i menneskelig, utryghed, korruption, fattigsom osv. der er konsekvensen af det illegale marked enten være uforandrede eller i værste tilfælde øges. For en række latinamerikanske lande, især i mellemamerika, er der tale om et problem af sådan et omfang, at det reelt truer disse landes stabilitet og en fremtidig positiv demokratisk udvikling. Det drejer sig bl.a. om lande som Honduras, Guatamala og El salvador.

Demonstration vendt mod Cubas regering samler titusinder i Miami

I går samledes titusinder af mennesker – de fleste klædt i hvidt, for at udvise solidaritet med “Kvinderne i hvidt” og som protest mod den fortsatte mangel på frihed og undertrykkelse i Cuba. Initiativtageren var den i USA meget kendte cubansk-amerikanske sangerinde Gloria Estefan. for de der ikke er bekendt med den latinamerikanske musikscene i USA, kan jeg tilføje at Gloria Estefan i mange år har været en af de største stjerner og at hun i 2008 blev valgt som årets navn (Person of the year) og ved den lejlighed optrådte sammen med bl.a. Carlos Santana og Jose Feliciano (se video fra begivenheden sidst i denne post).

Optagelser fra dagens protester kan ses på video nedenfor

At demonstrationen finder sted i Miami eller at den samler så mange mennesker er naturligvis ikke nogen overraskelse – Det sydlige Florida kaldes ikke uden grund Nord Cuba på grund af de mange cubanske flygtninge der gennem årene har bosat sig i staten. Man regner med at op mod 20% af den cubanske befolkning er bosat udenfor Cuba. Langt de fleste er enten selv flygtede eller efterkommere efter flygtninge.

Hvorvidt Carlos Santana, der er stor beundrer af Che Guevara, har været modtagelig for lidt saglig information om forholdene i Cuba fra en der har nære relationer til landet er nok tvivlsomt. Hans forhold til virkeligheden er nok temmelig sporadisk.

FARC, Chavez og Simón Bolívars sværd

Hvorvidt det er korrekt, at det sværd der vises frem i nedenstående video har tilhørt Simón Bolivar – den store frihedshelt i det nordlige Sydamerika – er nok tvivlsomt. Til gengæld giver videoen et indblik i FARC’s selvopfattelse, mildt sagt afslappede forhold til historiske fakta og svulstige revolutionære retorik.

klik på billed
klik på billedet - video har engelske undertekster

Koblingen mellem Simón Bolívar og socialisme er vist hentet ud af den store socialistiske bog for bekvemme myter og belejlige eventyrfortællinger. Bolívar var påvirket af mange ting, socialistiske og kollektivistiske idealer var ikke blandt dem. Bolívar tilhænger af det frie marked, påvirket af oplysningstidens store tænkere (han rejste efter sigende altid rundt med Adam Smith “Wealth of Nations”) og begivenhederne i USA og Frankrig. Hans drøm og forbillede var at danne en federation af tidligere spanske kolonier med USA og dets forfatning som forbillede. Dog med en – ikke ubetydelig – forskel. Federationen skulle ledes af en diktator på livstid, der selv valgte sin efterfølger. Bolívar mente ikke at et liberalt demokrati kunne fungere i den latinamerikanske virkelighed, som han beskrev som præget af “uvidenhed, tyrani og skørlevned”. Continue reading FARC, Chavez og Simón Bolívars sværd

O’Grady i WSJ om Hillary Clintons besøg i Mexiko: “The War on Drugs is Doomed”

Mary O’Grady kommenterer under overskriften “The War on Drugs is Doomed” i dagens WSJ den seneste udvikling i Mexico. Den fortsatte narkotika relaterede vold, der også har ramt amerikanske statsborgere, er grunden til at udenrigsminister Hillary Clinton i morgen besøger Mexico. Men som O’Grady skriver;

They say that the first step in dealing with a problem is
acknowledging that you have one. It is therefore good news that
Secretary of State Hillary Clinton will lead a delegation to Mexico
tomorrow to talk with officials there about efforts to fight the mob
violence that is being generated in Mexico by the war on drugs. U.S.
recognition of this shared problem is healthy.

But that’s where the good news is likely to end.

Og fortsætter:

Violence along the border has skyrocketed ever since Mexican
President Felipe Calderon decided to confront the illegal drug
cartels that operate there. Some 7,000 troops now patrol Juarez, a
city of roughly one million. Yet even militarization has not
delivered the peace. The reason is simple enough: The source of the
problem is not Mexican supply. It is American demand coupled with
prohibition.

Siden Obama blev præsident har der lydt blidere toner fra det hvide hus i forhold til hvordan narkotikapolitikken skal føres i fremtiden (vi venter dog fortsat på konkrete tiltag), og man har erklæret ikke at ville “føre krig mod sin egen befolkning”. Der er dog et centralt problem der ikke adresseres ved en evt. afkriminalisering af brugerne af narkotika, som vi har set det i Portugal, Holland og Tjekkiet, nemlig den vold der har sit udspring i udbudssiden. Continue reading O’Grady i WSJ om Hillary Clintons besøg i Mexiko: “The War on Drugs is Doomed”

Modstanden mod Chavez vokser

Sidste år viste en undersøgelse foretaget af Latinobarometro, at mindre end 1/3 af latinamerikanerne havde en positiv opfattelse af Hugo Chavez. Da Chiles nyvalgte præsident, Sebastián Piñera, under sin kampange således udtalte at “Chavez Venezuela er ikke et demokrati”, var det udtryk for en opfattelse der i stigende grad deles både inden og udenfor Venezuela. I efteråret røg Chavez popularitet for første gang i hans 11 år lange regeringstid under 50%, og han er næppe blevet mere populær siden. Økonomisk krise, inflation, hyppige afbrud i elforsyningen, stigende kriminalitet og på det seneste en fornyet indsats for at lukke regeringskritiske medier, har udløst en ny bølge af strejker og demonstrationer, der har kostet flere døde og sårede.

Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009
Billed er fra demonstration mod Chavez i september 2009

Continue reading Modstanden mod Chavez vokser

Så er det officielt, USA anerkender det kommende valg i Honduras

Hvad man godt har vist i efterhånden længere tid er nu officielt. USA vil anerkende udfaldet af præsidentvalget i Honduras den 29. november. Godt nok følges den offcielle meddelelse af en række besværgelser om at det kun gælder hvis valget afholdes i overenstemmelse med blah blah blah, men det gør det, så der hersker ikke længere tvivl. OAS er splittet og Honduras er på vej ind i varmen igen.

Ifølge Danmarks Radios hjemmesider begrunder Arturo Valenzuela, viceudenrigsminister for den vestlige halvkugle beslutningen med, at valget ikke er udskrevet af kupregeringen, men er det normale valg, der under alle omstændigheder skulle finde sted.

Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Omara Portuando
Omara Portuando

I torsdags vandt 79-årige Omara Portando, som den første cubaner, en Latin Grammy i katagorien “Best Contemporary Tropical Album” for albummet “Gracias”. En meget smuk plade, hvor hun ser tilbage på en karriere der spænder over 6 årtier. I modsætning til hendes internationale gennembrud med med Buena Vista Social Club pladerne i 1990erne, er der ikke tale om en (nostalgisk) dyrkelse af cubansk musik fra før 1959, men derimod om en plade, der i den grad er inspireret af jazz og bossa nova.

Pladen er international i dette ords egentlige betydning (med musikere fra et hav af forskellige landet). Særligt nyskabende er den dog ikke. Det kan man naturligvis heller ikke forlange af en sangerinde på næsten 80 år.  Opdateringen fra pre-Castro musikken, som den kan høres på Buena Vista pladerne, rækker så langt fra ind i dette årtusinde. Når det er værd at nævne, er det fordi det illustrerer en centralt problem i Cubansk musik, nemlig den manglende kunstneriske udveksling mellem Cuba og omverden (især USA) efter 1959.

Cubansk musik har siden midten af forrige århundrede haft en markant betydning og indflydelse der rækker langt ud over egne grænser og hvad landets indbyggertal ellers skulle tilsige. Frem til den cubanske revolution fandt der en frugtbar og kunstnerisk fantastisk kreativ kulturel udveksling sted mellem amerikansk og cubansk populærmusik. Således introduceredes blæserinstrumenter i Cubansk musik fra 1920erne af amerikanske jazzmusikere der kom for at  optræde på de hoteller, casinoer og forlystelsessteder der fulgte i kølvandet på Havannas fremskost som et yndet turistmål for amerikanske turister. Attraktionerne (ud over det gode vejr) var ikke mindst at alkohol og spil var tilladt i Cuba, i modsætning til forbudstidens amerika i 1920erne.

Continue reading Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

er aftalen i Honduras allerede ved at smuldre?

Er aftalen i Honduras allerede ved at smuldre? Sådan kan det tolkes, når den afsatte præsident Zelaya udtaler sig. Ifølge ham er en international anerkendelse af de kommende valg afhængig af, at han genindsættes som præsident. Men det er der ingen garanti for ifølge den indgåede aftale. Selv om det i første omgang forlød, at bl.a. Pepe Lobo, der er favorit til at vinde præsidentvalget, havde meldt ud, at han ikke ville stå i vejen for Zelayas tilbagevenden, har han senere afvist dette som det pure opspind fra journalisterne.

Zelayas genindsættelse skal ifølge aftalen godkendes af den samme kongres, der afsatte ham med stemmerne 122-6. Herfra lyder det, at man vil lægge vægt på den højesteret, der afsatte ham, og dennes udtalelse om sagen,

Nu viser det sig også, at Zelaya har sendt et brev direkte til udenrigsminister Hillery Clinton. Heri beder han om et klar udmelding om USAs holdning til kuppet i juni og hvad deraf fulgte. Brevet er en reaktion på, at den amerikanske forhandlingsleder, Thomas Shannon, fortalte “CNN en Español“, at “the U.S. will recognize the outcome of Honduras’ Nov. 29 election even if Honduras’ Congress does not restore Zelaya to power first.”

Fortsættelse følger…….

Krisen i Honduras – når alle mener at have retten på deres side

Mens ex-præsident Zelaya triumferende har meddelt at han regner med at være genindsat i løbet af en uge, har den midlertidigere præsident Michelettis folk travlt med at fortælle, at han ikke automatisk skal forvente at blive genindsat. I sidste ende er det den samme kongres, der afsatte ham den 28. juni med stemmerne 122-6 der afgør hvorvidt han igen kan indtræde i embedet som Honduras præsident.

Af de detaljer der over weekenden er kommet frem om aftalen i Honduras tyder meget på, at der dels har været et stort pres udefra (især fra USA) og dels at der fortsat er en række forhold der potentielt kan give problemer i de kommende uger.

Continue reading Krisen i Honduras – når alle mener at have retten på deres side

Juanita Castro’s hemmelighed

De sidste par dage har Canal 23 en af Miami’s mange spansktalende tv stationer annonceret at Castro brødreners søster Juanita vil offentligtgøre en hemmelighed hun har holdt i mange år. Så i går aftes ved 11 tiden sad jeg ligesom mange andre her i Miami spændt foran fjernsynet for at høre Juanitas hemmelighed.

Note: Det lader til at Univision blokerer videoindhold for folk udenfor USA, hvilket selvfølgeligt er irriterende. Jeg lader den blive i tilfaelde af at det er et imidlertidigt problem.

Den store hemmelighed hun havde var at hun blev rekruteret til at arbejde med CIA i 1963 da hun stadig boede i Cuba. Hun siger at med CIA’s hjælp fik hun omkring 200 folk ud af Cuba. Hun hjalp CIA med information inklusiv information om de sovjetiske misiler som startede den kendte og farlige misilkrise.

Som mange andre i Cubas store middelklasse i 50erne var Juanita aktiv i revolutionen i mod Batista. Efter revolutionen hjalp hun med at bygge kliniker i landområderne. Men efter brødrerne begyndte at henrette og fængsle kritikere blev hun mere og mere kritisk. Hun beskrev i interviewet hvordan hende og moren havde været dybt bekymrede over den kontrarevolutionære Humberto Sorí Marín skæbne. Juanita ringede til Fidel som sagde. “Sig til mor at hun kan sove roligt, intet vil ske med ham.” Den næste dag læste de i avisen at han var blevet henrettet.

Efter revolutionen boede hun sammen med sin mor i et stort hus i Havana, hvor de gav husly til mange anti kommunister indtil de kunne komme ud af landet. Hun valgte at emigrere til USA via Mexico i 1964 efter at moren døde. Uden moren var der ingen til at beskytte hende mod sine brødre.

Det har været sjovt at høre teorierne som folk har haft. Den mest ekstreme teori som jeg hørte et par gange var at hun havde bevis på Fidels indblanding i Kennedy mordet. Den troede jeg godt nok ikke på selv, da brødrerne helt klart ikke stolte nok på hende til at give hende den slags information, hvis (og det er et stort hvis) Fidel stod bag Kennedys mord.

Hun er i nyhederne igen i aften hvor hun vil fortælle mere. Idag udkommer også hendes nye bog “Fidel y Raúl, mis hermanos. La historia secreta”,Fidel og Raul – mine brødre. Den hemmelige historie“, som helt sikkert kommer til at sælge godt.