O’Grady i WSJ om Hillary Clintons besøg i Mexiko: “The War on Drugs is Doomed”

Mary O’Grady kommenterer under overskriften “The War on Drugs is Doomed” i dagens WSJ den seneste udvikling i Mexico. Den fortsatte narkotika relaterede vold, der også har ramt amerikanske statsborgere, er grunden til at udenrigsminister Hillary Clinton i morgen besøger Mexico. Men som O’Grady skriver;

They say that the first step in dealing with a problem is
acknowledging that you have one. It is therefore good news that
Secretary of State Hillary Clinton will lead a delegation to Mexico
tomorrow to talk with officials there about efforts to fight the mob
violence that is being generated in Mexico by the war on drugs. U.S.
recognition of this shared problem is healthy.

But that’s where the good news is likely to end.

Og fortsætter:

Violence along the border has skyrocketed ever since Mexican
President Felipe Calderon decided to confront the illegal drug
cartels that operate there. Some 7,000 troops now patrol Juarez, a
city of roughly one million. Yet even militarization has not
delivered the peace. The reason is simple enough: The source of the
problem is not Mexican supply. It is American demand coupled with
prohibition.

Siden Obama blev præsident har der lydt blidere toner fra det hvide hus i forhold til hvordan narkotikapolitikken skal føres i fremtiden (vi venter dog fortsat på konkrete tiltag), og man har erklæret ikke at ville “føre krig mod sin egen befolkning”. Der er dog et centralt problem der ikke adresseres ved en evt. afkriminalisering af brugerne af narkotika, som vi har set det i Portugal, Holland og Tjekkiet, nemlig den vold der har sit udspring i udbudssiden. Continue reading O’Grady i WSJ om Hillary Clintons besøg i Mexiko: “The War on Drugs is Doomed”

Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Omara Portuando
Omara Portuando

I torsdags vandt 79-årige Omara Portando, som den første cubaner, en Latin Grammy i katagorien “Best Contemporary Tropical Album” for albummet “Gracias”. En meget smuk plade, hvor hun ser tilbage på en karriere der spænder over 6 årtier. I modsætning til hendes internationale gennembrud med med Buena Vista Social Club pladerne i 1990erne, er der ikke tale om en (nostalgisk) dyrkelse af cubansk musik fra før 1959, men derimod om en plade, der i den grad er inspireret af jazz og bossa nova.

Pladen er international i dette ords egentlige betydning (med musikere fra et hav af forskellige landet). Særligt nyskabende er den dog ikke. Det kan man naturligvis heller ikke forlange af en sangerinde på næsten 80 år.  Opdateringen fra pre-Castro musikken, som den kan høres på Buena Vista pladerne, rækker så langt fra ind i dette årtusinde. Når det er værd at nævne, er det fordi det illustrerer en centralt problem i Cubansk musik, nemlig den manglende kunstneriske udveksling mellem Cuba og omverden (især USA) efter 1959.

Cubansk musik har siden midten af forrige århundrede haft en markant betydning og indflydelse der rækker langt ud over egne grænser og hvad landets indbyggertal ellers skulle tilsige. Frem til den cubanske revolution fandt der en frugtbar og kunstnerisk fantastisk kreativ kulturel udveksling sted mellem amerikansk og cubansk populærmusik. Således introduceredes blæserinstrumenter i Cubansk musik fra 1920erne af amerikanske jazzmusikere der kom for at  optræde på de hoteller, casinoer og forlystelsessteder der fulgte i kølvandet på Havannas fremskost som et yndet turistmål for amerikanske turister. Attraktionerne (ud over det gode vejr) var ikke mindst at alkohol og spil var tilladt i Cuba, i modsætning til forbudstidens amerika i 1920erne.

Continue reading Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Juanita Castro’s hemmelighed

De sidste par dage har Canal 23 en af Miami’s mange spansktalende tv stationer annonceret at Castro brødreners søster Juanita vil offentligtgøre en hemmelighed hun har holdt i mange år. Så i går aftes ved 11 tiden sad jeg ligesom mange andre her i Miami spændt foran fjernsynet for at høre Juanitas hemmelighed.

Note: Det lader til at Univision blokerer videoindhold for folk udenfor USA, hvilket selvfølgeligt er irriterende. Jeg lader den blive i tilfaelde af at det er et imidlertidigt problem.

Den store hemmelighed hun havde var at hun blev rekruteret til at arbejde med CIA i 1963 da hun stadig boede i Cuba. Hun siger at med CIA’s hjælp fik hun omkring 200 folk ud af Cuba. Hun hjalp CIA med information inklusiv information om de sovjetiske misiler som startede den kendte og farlige misilkrise.

Som mange andre i Cubas store middelklasse i 50erne var Juanita aktiv i revolutionen i mod Batista. Efter revolutionen hjalp hun med at bygge kliniker i landområderne. Men efter brødrerne begyndte at henrette og fængsle kritikere blev hun mere og mere kritisk. Hun beskrev i interviewet hvordan hende og moren havde været dybt bekymrede over den kontrarevolutionære Humberto Sorí Marín skæbne. Juanita ringede til Fidel som sagde. “Sig til mor at hun kan sove roligt, intet vil ske med ham.” Den næste dag læste de i avisen at han var blevet henrettet.

Efter revolutionen boede hun sammen med sin mor i et stort hus i Havana, hvor de gav husly til mange anti kommunister indtil de kunne komme ud af landet. Hun valgte at emigrere til USA via Mexico i 1964 efter at moren døde. Uden moren var der ingen til at beskytte hende mod sine brødre.

Det har været sjovt at høre teorierne som folk har haft. Den mest ekstreme teori som jeg hørte et par gange var at hun havde bevis på Fidels indblanding i Kennedy mordet. Den troede jeg godt nok ikke på selv, da brødrerne helt klart ikke stolte nok på hende til at give hende den slags information, hvis (og det er et stort hvis) Fidel stod bag Kennedys mord.

Hun er i nyhederne igen i aften hvor hun vil fortælle mere. Idag udkommer også hendes nye bog “Fidel y Raúl, mis hermanos. La historia secreta”,Fidel og Raul – mine brødre. Den hemmelige historie“, som helt sikkert kommer til at sælge godt.

Bekymring over højesteretbeslutning i Nicaragua og faldende tilslutning til Chavez i Venezuela

I sidste uge afgjorde 6 højesteretsdommere, der alle er er udpeget af sandinisterne,  at det tillæg til forfatningen, der blev vedtaget i 1995 (bl.a. med sandinisternes stemmer) og indebar, at man kun kunne være præsident to gange – og ikke i direkte forlængelse, bliver ophævet, fordi det, som det står i afgørelsen, ikke er “gennemførbart”. I den anledning efterlyste jeg i et indlæg, med tanke på, at man er gået hen over det folkevalgte parlament (hvor en lignende afgørelse ville kræve 2/3 flertal) om vi nu kunne forvente en fordømmelse fra omverden?

Omend der ikke er tale om en “fordømmelse”, så har USA faktisk reageret med bekymring. Således udtalte det amerikanske udenrigsministeriums talsmand, Ian Kelly, at;

“We share the concern of many Nicaraguans that this situation is part of a larger pattern of questionable and irregular governmental actions,”

Ifølge Washington Post.  Det bliver spændene at se hvorvidt der vil blive fulgt op fra amerikansk side på Daniel Ortegas manglende respekt for demokratiet i Nicaragua. Det bedste bud er formentlig at der ikke vil ske videre. Under alle omstændigheder er Nicaragua under Ortega i Hugo Chavez lejr, i hvert fald så længe han kan levere varen i kraft af billig olie, og dermed spille sin rolle som Ortegas “sugardaddy”.

Continue reading Bekymring over højesteretbeslutning i Nicaragua og faldende tilslutning til Chavez i Venezuela