Sebastián Piñera vinder 1. valgrunde, og er favorit til at blive Chiles næste præsident

Som  meningsmålingerne har peget på i lang tid, vandt  Sebastián Piñera. Med 98% af stemmerne optalt, står han til at få 44% , mens den nærmeste rival, tidligere præsident Eduardo Frei står til at få 30%. Dette er en marginalt større valgsejr end de fleste meningsmålinger havde forudsagt, primært fordi Marco Enríquez-Ominami fik et endnu bedre valg end forventet og fik 20% af stemmerne.

Piñera er i følge meningsmålingerne nu favorit til at vinde 2. valgrunde i januar, og dermed blive den første demokratisk valgte borgerlige præsident i Chile siden 1958.

Det er dog afhængig af hvordan især de der stemte på Marco Enríquez-Ominami, der opfattes som liggende til venstre for Frei, vil stemme ved 2. valgrunde. I følge AP afviste Marco Enríquez-Ominami søndag aften at stille sig bag Frei’s kandidatur, men meget kan ske frem til næste valgrunde. Ifølge meningsmålingerne vil en tilstrækkelig stor del af de der har stemt på andre venstrefløjs kandidater end Frei enten stemme på Piñera eller stemme blankt ved 2. valgrunde til at Piñera kan blive den samlede vinder.

Men ét er hvad man siger inden ens egen kandidat er slået ud, noget andet er hvad man siger bagefter. Meget vil afhænge af Frei’s evner til at mobilisere venstrefløjen. Noget han ikke har vist sig i stand til indtil videre.

Vi vender naturligvis tilbage til valget i Chile på et senere tidspunkt.

Optakt til præsidentvalget i Chile på søndag

På søndag, den 13. december afholdes 1. runde af det chilenske præsidentvalg. I tilfælde af , at ingen kandidater får over 50% af de afgivne stemmer afholdes 2. runde mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer til januar. Dette system er også kendt i flere andre lande i regionen, men er relativt nyt i Chile, hvor et system med 2 valgrunder kun har været praktiseret efter demokratiet blev genindført i 1990’erne.

Allende, Militærkup og Chiles dyre lærepenge.

At Chile med genindførelsen af demokratiet indførte et valgsystem med 2 valgrunder skyldes primært erfaringerne i forbindelse med Salvador Allendes tid som præsident 1970-1973, der som bekendt endte med militærkup og næsten 17 års diktatur under ledelse af general Pinochet.

I modsætning til den myte, som venstrefløjen altid har dyrket, havde Salvador Allende på intet tidspunkt flertallet af chilenerne bag sig. Havde man dengang haft et system med 2 valgrunder var han formentlig aldrig blevet valgt. Salvador Allende fik ved valget i 1970 36,6% af stemmerne, mens højrefløjens kandidat , Jorge Alessandri, med 35,3% af stemmer fik næsten lige så meget. Endelig fik Radomiro Tomic fra de Kristendemokraterne (et centrum-venstre parti) 28,1% af stemmerne.

Continue reading Optakt til præsidentvalget i Chile på søndag

Er Morales klare valgsejr begyndelsen til enden på demokratiet i Bolivia?

Ifølge exit-polls ved søndagens valg i Bolivia, ser den siddende socialistiske præsident Evo Morales ud til at vinde en klar sejr. Han kommer dermed ud af valget med et styrket mandat til fortsat “revolutionær” forandring af det bolivianske samfund.

Det er blevet antydet, bl.a. af Mary O’Grady i “The End of democracy” i WSJ, at Evo Morales regime ikke er demokratisk. Således beskriver hun ved udsigten til genvalg af Evo Morales:

“In fact, it will mark the official end of what’s left of Bolivian liberty after four years of Morales rule.”

Mens situationen i Bolivia og Honduras, og USA’s holdning til disse sammenlignes med ordene:

“While the U.S. and the Organization of American States have been obsessing over Honduras’s legal removal of an undemocratic president, Mr. Morales has been fortifying his narco-dictatorship. He’s also made friends with Iranian dictator Mahmoud Ahmadinejad, who will make another visit to La Paz tomorrow.”

moralesDet er måske her på sin plads at understrege, at der ikke er tvivl om, at Evo Morales har stor folkelig opbakning, hvilket Honduras afsatte præsident Zelaya ikke havde. Da sidstnævnte blev valgt i 2005 var det som en “normal” centrum-højre politiker. I løbet af 2008 ændrede han så radikalt politik, kom på kant med sit eget parti og endte som bekendt med at blive afsat, da han nægtede at følge højesterets afgørelse, men insisterede på at afholde en forfatningsstridig afstemning.

På visse områder kan det være relevant at sammenligne de to lande.  De er begge blandt de fattigste lande i Latinamerika, har nogenlunde samme grad af korruption og er begge karakteriseret ved stor forskel mellem rig og fattig. Derefter er det dog småt med lighederne.

Continue reading Er Morales klare valgsejr begyndelsen til enden på demokratiet i Bolivia?

Cubas regering anklages for racisme

En gruppe fremtrædende sorte amerikanere har for første gang offentligt fordømt det kommunistiske regime i Cuba og dets racisme. Deklarationen er underskrevet af 60 fremtrædende sorte amerikanere, heriblandt professorer, kunstnere og politikere samt Barack Obamas tidligere præst Jeremiah Wright.
Det er første gang siden Castros magtovertagelse i 1959, at organisationer og personer der “repræsenterer” sorte amerikanere kritiserer styret i Cuba.

Chavez afskaffer økonomiske kriser i Venezuela

Hvad gør man som præsident, når den økonomiske vækst udebliver? Man erlærer naturligvis blot, at økonomisk vækst i from af BNP-vækst er noget “gammeldags kapitalistisk” skrammel. Det er set før,  bl.a. hos Sarkozy i Frankrig, og i det fattige Bhutan, hvor man til stor glæde for alverdens varmtfølende NGO’ere opererer med “lykke” i stedet. Enkelte økonomer som tidligere nobelpristager, den berømt/berygtede antiglobalist Joseph Stiglitz mener ogsåå at man skal bruge subjektive mål istedet for BNP.

Udvikling i real bnp Venezuela
Udvikling i real bnp Venezuela

FN har i flere år beregnet deres eget alternativ til BNP, nemlig HDI, human development index. Det refereres vidt og bredt ganske ukorrekt som et videnskabeligt udtryk for et lands/økonomis tilstand. Problemet med disse kvalitative mål er, at de først og fremmest viser hvorledes landene scorer i forhold til preferencerne hos de der laver indexene. FNs HDI er i bund og grund en måling af, i hvor høj grad lande kommer tæt på den skandinaviske model. Det er derfor Cuba scorer højt HDI, på trods af at det er et af Latinamerikas fattigste lande  målt på BNP.

Sjovt nok synes interessen hos magthaverne for alternative målemetoder primært at være stor, når BNP udvikler sig i negativ retning. I årene 2004 til starten af 2008, hvor høje oliepriser sikrede Venezuela regionens højeste vækstrater var Hugo Chavez ikke kritisk overfor BNP – tværtimod. Efter at BNP er faldet op mod 5% det seneste år, og forventes også at falde til næste år har piben fået en anden lyd.

Tal i ovenstående figur (sakset fra WSJ) stammer fra Venezuelas nationalbank og viser udviklingen i BNP gennem det seneste år.

Continue reading Chavez afskaffer økonomiske kriser i Venezuela

“Meet the new boss Same as the old boss” – ingen forbedringer af menneskerettighederne under Raul Castro

Human Rights Watch har netop offentliggjort deres rapport  med titlen “New Castro, same Cuba“, om menneskerettighederne i Cuba , efter Raul overtog magten fra storebror Fidel. De er i det store hele lige så ringe som før.

typiske levevilkår i Castrobrødrenes socialistiske "paradis"
typiske levevilkår i Castrobrødrenes socialistiske "paradis"

Hermed synes alle forhåbninger om forandringer til det bedre under Raul at være knust. Som rapporten gør opmærksom på, kan det godt være at “Castro inherited a system of abusive laws and institutions” men “rather than dismantle this repressive machinery, Raúl Castro has kept it firmly in place and fully active

Continue reading “Meet the new boss Same as the old boss” – ingen forbedringer af menneskerettighederne under Raul Castro

Brasilien – “No fim, o pais do futuro vai ficar o pais de hoje?” – Brazil takes off

I midten af forrige århundrede var det en joke blandt befolkningen, at hvis Brasilien var “O pais do futuro” (Landet af i morgen), så måtte udviklingen ske om natten. Vittigheden dækkede over at Brasiliens vækst, præget som den var af storstilede statslige planer og lige så store armbevægelser igen og igen oplevede perioder med store eksterne – og interne balanceproblemer, høj inflation og en ustabil økonomi.

4609LD1Omfanget af ressourcer der de sidste 60 år er gået til vanvittige projekter eller bare er forsvundet er da også af gigantiske dimensioner. Og mens gælden har skulle betales af alle – og primært er blevet  det af den fattige del af befolkningen, så har “frugterne” af investeringerne været forbeholdt en mindre priviligeret gruppe (offentlige ansatte, politikere, kapitalister og arbejdere i de priviligerede sektorer).

Continue reading Brasilien – “No fim, o pais do futuro vai ficar o pais de hoje?” – Brazil takes off

Hugo Chavez forbereder hæren på krig med Colombia

Ja, jeg er klar over at overskriften måske lyder helt hen i vejret på en del, men ikke desto mindre fortalte Hugo Chavez i dag i sit ugentlige TV-show “Aló Presidente“, at hæren skal forberede sig på krig med Colombia. Samtidig er 15.000 mand blevet mobiliseret ved de to landes fælles grænse. I en artikel på Aló Presidente’s hjemmesider betegner Hugo Chavez under overskriften ” Colombia ha sido anexionada a los Estados Unidos” som en amerikansk koloni på grund af aftlen mellem Colombia og USA om, at sidstnævnte kan bruge bruge baser i Colombia. Chavez ser (officielt) dette som en direkte trussel mod Venezuela – underfortået det er Colombia og USA, der ønsker at starte en krig mod Venezuela.

a1Med tanke på udviklingen i Venezuela som vi har skrevet om før, med el- og vandmangel, faldende BNP og høj inflation, hastigt stigende voldskriminalitet og Sydamerikas højeste korruption, kan de retoriske udfald også være ledet i et forsøg på at aflede venezuelanernes opmærksomhed fra de interne problemer. Det er jo et gammelkendt trick at dyrke en fælles ydre fjende, når det står skidt til indenlands. Her findes der ingen bedre foren nationalistisk-socialistisk Caudillo som Chavez end USA.

Hermed går Chavez i fodsporene på utallige “stærke mænd” fra både højre og venstre side af det politiske spektrum i Latinamerika. Som den legendariske brasilianske økonom, Roberto Campos engang udtalte; “enhver idiot kan få stående klapsalver ved at svine USA til”

Hugo Chavez er kendt for at tale med temmelig store bogstaver, også efter latinske forhold, så forhåbentlig er der tale om endnu en omgang teaterbuldren. Venezuela under Chavez har formentlig både direkte og indirekte støttet FARC bl.a. med våben osv. Drømmen er formentlig at samle de lande Chavez store forbillede Simon Bolivar løsrev fra de spanske koloniherrer. En del af disse var i en kort periode en samlet enhed et par årtier efter spanierne var fordrevet. Mens Bolivia (opkaldt efter Bolivar) med Evo Morales er en nær allieret, er Colombia det bestemt ikke.

Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Omara Portuando
Omara Portuando

I torsdags vandt 79-årige Omara Portando, som den første cubaner, en Latin Grammy i katagorien “Best Contemporary Tropical Album” for albummet “Gracias”. En meget smuk plade, hvor hun ser tilbage på en karriere der spænder over 6 årtier. I modsætning til hendes internationale gennembrud med med Buena Vista Social Club pladerne i 1990erne, er der ikke tale om en (nostalgisk) dyrkelse af cubansk musik fra før 1959, men derimod om en plade, der i den grad er inspireret af jazz og bossa nova.

Pladen er international i dette ords egentlige betydning (med musikere fra et hav af forskellige landet). Særligt nyskabende er den dog ikke. Det kan man naturligvis heller ikke forlange af en sangerinde på næsten 80 år.  Opdateringen fra pre-Castro musikken, som den kan høres på Buena Vista pladerne, rækker så langt fra ind i dette årtusinde. Når det er værd at nævne, er det fordi det illustrerer en centralt problem i Cubansk musik, nemlig den manglende kunstneriske udveksling mellem Cuba og omverden (især USA) efter 1959.

Cubansk musik har siden midten af forrige århundrede haft en markant betydning og indflydelse der rækker langt ud over egne grænser og hvad landets indbyggertal ellers skulle tilsige. Frem til den cubanske revolution fandt der en frugtbar og kunstnerisk fantastisk kreativ kulturel udveksling sted mellem amerikansk og cubansk populærmusik. Således introduceredes blæserinstrumenter i Cubansk musik fra 1920erne af amerikanske jazzmusikere der kom for at  optræde på de hoteller, casinoer og forlystelsessteder der fulgte i kølvandet på Havannas fremskost som et yndet turistmål for amerikanske turister. Attraktionerne (ud over det gode vejr) var ikke mindst at alkohol og spil var tilladt i Cuba, i modsætning til forbudstidens amerika i 1920erne.

Continue reading Omara Portuando vinder den første cubanske grammy ved dette års Latin Grammy Awards

Når “The War on Drugs” bliver til borgerkrig – “Vila Kennedy” i Rio de Janeiro under beskydning for 3. dag i træk

"Politiforretning" i Rio de Janeiro
"Politiforretning" i Rio de Janeiro

Vi har tidligere skrevet de voldelige bandesammenstød i Rio de Janeiros slumkvarterer. I de sidste 3 dage har slumkvarteret Vila Kennedy været rammen om kampe mellem “Commando Vermelho”, der “ejer” kvarteret og “Terceiro Commando Puro”, der har base i den nærliggende slumkvarter”Vila Aliança”.  Der er ikke rapporter om døde, men i lørdags blev 6 beboere ramt af vildfarende kugler. Kampene kommer kun 14 dage efter at lignende kampe efterlod flere end 10 døde ud over en nedskudt politihelikopter – læs mere her. Dengang foregik det i den nordlige del af byen, denne gang er det i den østlige del (og til alle potentielle turister – det er langt fra “zona sul”) den fortsatte kamp om narkotika markedet udspiller sig.

Continue reading Når “The War on Drugs” bliver til borgerkrig – “Vila Kennedy” i Rio de Janeiro under beskydning for 3. dag i træk